Lær at tage portrætbilleder
Gode råd til
Portrætfoto
Vi har samlet en stor portion gode råd og tips, som du kan have glæde af når du skal tage portrætfotos. Der er mange ting at tage hensyn til når du gerne vil tage det bedste portrætfoto. Det gælder uanset om du er en habil amatørfotograf eller en dygtig professionel fotograf at du altid kan tage nogle gode råd med dig. Professionelt portrætfoto bruges meget på hjemmesider og Linkedin.
Råd og tips til portrætfotografering
Der er stor forskel på at tage portrætfotos i et studio og i andre og mere trygge omgivelser. Det handler i det hele taget meget om tryghed når der skal tages et naturligt billede i en unaturlig situation. Derfor kan du med fordel foreslå at du kommer hen til kunden og tager et billede i en situation som er naturlig for vedkommende og i nogle omgivelser som er trygge og autentiske. Det giver typisk de bedste billeder.
Hvad er et portrætfoto?
Fotografer i natulige omgivelser
Er der tale om en voksen person så kan billederne for eksempel blive taget på værkstedet på kontoret i haven eller et andet sted og gerne i en velkendt aktivitet. For børns vedkommende kan det være meget bedre at fotografere dem imens de leger eller er i gang med en aktivitet. Sådan nogle øjeblikke kan være næsten umulige at skabe i et studio.
Som fotograf må du ofte ud i marken for at få de bedste og mest autentiske portrætfotos.
Tænk på synsvinklen i forhold til billeder af børn
Husk at gå ned i knæ eller måske helt ned i gulv- eller jordhøjde når du fotograferer børn. Gør du det får du nogle langt mere nærværende billeder end hvis du tager dem fra et fugleperspektiv.
Mød barnet i øjenhøjde uanset hvor gammelt barnet er. Børn elsker at blive portrætteret. Men inden du, som fotograf får lov til at komme tæt nok på, skal der skabes et tillidsbånd mellem fotografen og barnet.
Derfor må du ned i børnehøjde, så du ikke er “ham den farlige med det store kamera”.
Undlad at bruge kameraets indbyggede blitz
Hvis du fotograferer en person, som får en blitz direkte i ansigtet, så får du et resultat, som ikke er tilfredsstillende. Blitzen vil nemlig ødelægge det naturlige udseende, øjnene vil reagere negativt på det pludselige stærke lys, farverne vil blive unaturlige og billedet vil blive overbelyst. Det er derfor nødvendigt at bruge en anden ekstern blitz til portrætfotos.
En ekstern blitz vil du kunne dreje således, at den vender væk fra personen. Det giver et helt andet og meget bedre billede.
Udnyt lyset fra vinduet
Du kan meget nemt skabe en meget flatterende lyssætning ved at udnytte det naturlige lys fra vinduet.
Det giver en blødere og klarere lys end kunstigt lys og direkte sollys.
Hvis du placerer den person, der skal tages et portrætfoto af, i nærheden af vinduet, så lyset falder naturligt på ansigtet, så får du et smukt og blødt lys, som er direkte til at fotografere i.
Læs artiklen: De rette kameraindstillinger til portræt
Lav nogle billeder som er lidt crazy
Må dine portrætfotos gerne have lidt mere end en anelse kant så er der masser af kreative måder at gøre det på. Læg for eksempel babyen i en IKEA-pose giv hunden en paryk eller maske på trash-the dress hæng barnet op i fødderne i et træ – eller nogle helt andre setups.Den type billeder er spektakulære fordi de udskiller sig fra mængden. Der findes et utal af smukke perfekte portrætfotos. Du kan også lave nogle som er lidt crazy på den cool måde.
Tag autentiske billeder
Den dygtige fotograf kan få personer til at agere så godt som helt naturligt foran kameraet. Det kan gøres på flere måder og enhver fotograf har sin måde at få folk til at føle sig så komfortable i situationen at de ser helt naturlige ud på billederne.
De fleste mennesker vil blive mere stive og forcerede når de står foran et kamera. Den akavethed kan den dygtige fotograf hjælpe folk af med i en grad at det bliver muligt at få taget nogle afslappede og autentiske billeder.
Vær bevidst om baggrunden
Når du skal tage et billede, skal du ikke udelukkende have fokus på det, der skal fotograferes. Du bør have næsten lige så stor opmærksomhed på baggrunden. Motivet og baggrunden udgør et fælles hele på de billeder, der kommer ud af fotograferingen.
Selv om du naturligvis kan efterredigere meget i forhold til baggrunden, så er udgangspunktet altid vigtigt. Den naturlige baggrund er altid nummer et. Derfor skal du være bevidst om baggrunden, når du placerer den eller dem, der skal fotograferes, foran den. Tænk på personernes hårfarve og hudfarve. De skal også gerne være tydelige i forhold til baggrunden.
Tænk gerne i kontraster. Er motivet lyst i farverne, så vælg en mørk baggrund. Det giver nogle gode kontraster, og motivet fremhæves naturligt i forhold ti baggrunden. Har personen lyst tøj på, så find en naturligt mørk baggrund at fotografere vedkommende op ad. Eller omvendt. Er der godt gang i farverne, så vælg en mere neutral baggrund, der kan være med til at fremhæve farverne uden at forstyrre dem.
Flere personer kan løsne op for nervøsitet
Det kan give et helt andet spil, hvis der er flere personer på billedet. Hvis en person er meget påvirket af at skulle fotograferes, og billederne ikke rigtigt kan komme til at blive tilpas naturlige, så kan det være en god idé at have flere personer.
Børn kan begynde at lege, og voksne har en anden person at støtte sig til. Det er er et trick, der kan bruges, uanset om der skal være en eller flere personer på billedet.
Bare det, at der er et andet menneske til stede, som vedkommende kan udveksle kommunikation med, kan betyde, at den, der skal fotograferes, slapper mere af og får en mere naturlig mimik.
Tag portrætter både lodret og vandret
Et billede kan ændres i forhold til tyngepunkt og komposition afhængigt af, hvordan du tager det. Prøv at se på det samme motiv, når du holder kameraet på den ene og den anden led. Det vil få to forskellige udtryk. Den forskel kan du udnytte bevidst.
Vend gerne kameraet af og til, når du tager en serie billeder af det samme motiv. Du kan også se, om motivet egner sig bedst til at blive taget lodret eller vandret.
Der kan også være forskel på, hvordan billedet bør tages i forhold til, hvad det skal bruges til.
Skal billedet for eksempel bruges til en trykt invitation, så giver det bedst mening at tage det vandret, da der så vil være plads til at skrive noget ved siden af billedet. Skal billedet bruges som et nærbillede-portræt, så giver det bedst mening at vende kameraet lodret.
Fotografering i stærkt sollys
Selv om lys er godt i forhold til billeder, så kan det også være for meget af det gode. For eksempel er stærkt og skarpt sollys ikke godt til portrætfotos. Det er simpelthen for lyst til at tage gode portrætter i. Det overbelyste billede vil dels danne mørke skygger i ansigtet, og det vil udviske ansigtstræk helt eller delvist. Det bliver ikke godt.
Derfor skal du have personen til at vende ansigtet væk fra den direkte sol. Her fra skyggesiden skal fotografen så overbelyse billedet, og derved bliver belysningen korrekt. Det kræver noget øvelse at få skabt den helt rigtige lyssætning under de forhold.
Er du usikker på, hvordan du indstiller kameraet korrekt til den type fotografering, så lad funktionen ”Spot metering” hjælpe dig til det. Det fungerer fint, og det kan være klart bedre, end at du prøver dig frem.
Giv modellen en ting, der kan distrahere og dermed løsne op
Hvis den, der skal fotograferes virker meget stiv og utryg ved situationen, så kan du med fordel lave en form for afledningsmanøvre. Det kan være, at et barn får et stykke legetøj at kigge på eller at holde på. En voksen person kan måske få en blomst i hånden eller blive bedt om at lave tyggegummibobler. Det kan være med til at tage fokus fra genertheden over at stå foran et kamera.
Det kan der også komme nogle herlige billeder ud af, som kan ende med at blive brugt. I hvert fald løsner det op for stemningen og for de anspændte muskler.
Det værste, du kan gøre for at få en person til at slappe mere af, er, at fortælle vedkommende, at han eller hun ser anspændte ud, og at det bare gælder om at slappe af og nyde det. Det har præcis den modsatte effekt.
Tørklæde-tricket
Dette er et meget enkelt, men effektfuldt trick. Det går ud på, at du indkøber en god håndfuld tørklæder i forskellige smukke farver. Dem bruger du så som en form for accessories.
Læg sådan en farvet tørklæde på en smart måde op ad en ensfarvet T-shirt eller andet tøj, og tørklædet vil gøre noget godt for billedet. Der vil komme noget farve til ansigtet, og tørklædets farve kan ændres ved at bytte det ud med et af de andre. På den måde kan du hurtigt få taget nogle varierede billeder af kvinder, som ikke behøver at skifte tøj for at få et andet udtryk farvemæssigt.
Brug indramning på en kreativ måde
Der er meget vundet ved at inddrage en form for ramme i et portrætfoto. Det skal være en naturlig firkant, og den skal ikke nødvendigvis omkranse hele personen.
Placer for eksempel en person foran et vindue, en dør eller en anden firkantet baggrund, og det giver noget kant til portrættet.
Det er et både nemt og smart kompositions-trick, som er ret effektfuld. Det kan for eksempel være en baby, der bliver fotograferet i en barnevogn, eller som kigger igennem en kravlegård. Her har du de stringente lige linjer og det bløde babybarn.
Det giver god kontrast og en super kært billede.
Tag gode portrætfotos i fuld figur
Nogle portrætfotos skal tages i fuld figur. Det stiller nogle andre krav til fotograferingen end et nærbillede gør. Her må du selv ind at indstille dit kamera, så det passer til den type fotografering.
Når du er længere væk fra personen, så får du også mere af baggrunden med, når du fotograferer. Derfor skal din blænde være markant lavere, hvis du skal opnå en uskarp baggrund. Til det brug kan du med fordel bruge en af disse objektiver:
- Canon 85 mm f/1.8
- Nikon 85 mm f/1.8
Overvej et makro-billede
De fleste portrætfotos viser som et minimum personens ansigt. Derudover kan der være en del af overkroppen eller hele kroppen med på sådan et billede. Der ligger dog også mange vidunderlige portrætfotos i det, der kaldes makro-billeder.
Et makro-billede er så at sige et billede i billedet. Det vil sige, at det er udsnit af et større scenarie, der beskæres på en måde, som kan være meget rørende og sigende. Det kan for eksempel være en omsorgsfuld hånd, et lille barns fødder eller et udtryksfuldt øje. Der er meget poesi i sådan nogle billeder.
Du kan vælge at bruge udsnit at de billeder, du har taget, eller udelukkende fokusere på at tage makro-billeder.
Tag gode billeder af solnedgange
Solnedgange er et meget populært motiv. Af god grund, for der er ikke ret meget, der kan slå det motiv. En helt naturlig eksplosion af varme farver i det absolut optimale setup. Det bliver ikke bedre hverken farvemæssigt eller i forhold til komposition.
Men – det er slet ikke nemt at tage et godt solnedgang-billede. En solnedgang foregår ikke i et normalt balanceret dagslys, det sker i et ultra varmt lys, der består af rødt, gult og lilla.
For at kunne tage nogle gode solnedgang-billeder kan du anskaffe dig nogle gels, som du kan bruge til at gøre dit kamera i stand til at tage billeder, der gengiver de korrekte farver.
Brug farvet gel diffuser
Der findes et godt trick, du kan bruge, når du har brug for mere lys eller et anderledes lys. Det hedder farvet gel, og det er ikke en flydende, fedtet masse, der skal tværes ud på din linse. Gelen er lavet af transparent plastic, og den fås i forskellige farver.
Med den farvede gel kan du ændre din hvidbalance og skabe naturlige farver på billeder, der er taget i et vanskeligt lys. Det gælder alle elementer af billedet, at farverne bliver mere tydelige og naturlige. Du kan også bruge gelen i mere kunstneriske sammenhænge, men det er en anden historie.
Fortsæt eller udvid denne oversigt online
Der findes en guldgrube af gode råd og tips på nettet. Nogle er som dem, du har læst her, andre fungerer som live tutorials for eksempel på YouTube. Find dem, og brug dem aktivt i dit arbejde på at blive en endnu bedre fotograf.
Dermed kan du skyde genvej til nogle af de tricks, som du kan lære via din egen erfaring igennem en lang karriere som fotograf.